|
|
HOME BIO ALBUMS REVIEWS NEWS PROJECTS AWARDS PRESS CONTACT GUITAR STUFF SHOP |
Boris Rabinowitsch i ..Jacob Fischer er nemlig i besiddelse af en sjælden musikalsk begavelse. Men den er så upåtrængende, så fri for enhver antydning af at ville stille sig til skue, at man kan være tilbøjelig til at overhøre, hvor usædvanlig den er. Og dertil kommer, at den udfolder sig indenfor rammer som nogle i ordets nedladende betydning - vil betegne som konventionelle. Det usædvanlige er netop at Fischers spil føjer sig så naturligt.. Alt er i balance. Han er en af de musikere, der simpelt hen er ude af stand til at spille en banal frase. I sine improvisationer skaber han en organisk sammenhæng, der på en og samme gang overrasker os ved tankens originalitet og imødekommer vores forventninger på en dybt tilfredsstillende måde. Det uventede toneartsskift i My Romance er ikke noget vi blot konstaterer, men det giver også følelsesmæssigt resonans inde i os. En anden god gammel kending, Secret Love , som der ellers på det sidste er slidt kraftigt på, fik ligeledes nyt liv i Fischers renoverede udgave. Så lad os bare slå fast, at Fischer tåler sammenligning med de mest navnkundige guitarister. Og når det gælder hans evne til at forme et melodisk forløb i akkorder, så vil de fleste guitarister komme til kort over for ham. Jacob Fischer rammer som en anden Django Reinhardt et højt niveau med sin ”debut”. Selv om den danske jazzguitarist Jacob Fischer har medvirket på en meget lang række cd’er, er det først med denne, han udsender en cd i eget navn. Måske er det derfor, han har haft svært ved at finde en rigtig titel til den. Men lad nu det ligge. Det centrale er, at Jacob Fischer som guitarist både er exceptionelt dygtig og ydmygt nærværende. Dét med det ydmyge er ganske givet en af grundene til, at vi har måttet vente på hans eget udspil. Men teknisk, kunstnerisk har han ingen grund til ikke at træde frem, forrest på scenekanten. For han spiller eventyrligt – som en anden inkarnation af Django Rheinhardt – på både denne og andre cd’er. På den nye cd er hans eminente, fint tilbageholdende spil i suveræn samklang med Svend Asmussens violin, som kan høres på flere skæringer. Men også hans samspil med trioens øvrige medlemmer, bassisten Hugo Rasmussen og trommeslageren Janus Templeton er suverænt. Materialet er store jazzstandards såsom Skylark, Nature Boy og When You Wish Upon A Star foruden fem af Jacob Fischers egne kompositioner, som fint glider ind i det samlede udtryk. Han rammer på enhver måde et højt niveau med sin ”debut.” Kjeld Frandsen i ..Rytme sektionen må kaldes udsøgt. Alex Riel ved
trommerne samt
Jesper Lundgaard og Jacob Fischer ved henholdsvis bas og guitar. Og
sidstnævnte har i de seneste år - uanset omgivelsernes kvaliteter -
haft en særlig evne til at tiltrække sig opmærksomhed. Også ved denne
lejlighed. Jacob Fischer virker som altid rolig, veloplagt, helt i
balance med sig selv og musikken. Akkordlægningen er sublim, og gang på
gang må man fascineres over solospillet som konstant overrasker, og som
konstant er i bevægelse. Tæt og udfarende er det i Parker-klassikeren
"Donna Lee", mens det i balladen What´s New har masser af ro, luft og
åndedrag....
.......inden Fischer rullede sig ud med en næsten
klassisk
bluesguitar, så bidende mørkeblå og ætsende at man knap troede hvad man
hørte. Også efter pausen viste Fischer sig i det mere velkendte og
regelrette repertoire som en solist af - ja man tør vel sige det -
internationalt format, først og fremmest i Mean What You Say med en
næsten uhyggelig evne til at disponere en solo i ét langt
sammenhængende forløb, hvor tanke og handling i sjælden grad smeltede
sammen..
... Jacob Fischer er en exceptionel jazzmusiker.
alt han foretager
sig, tager sig så let og ubesværet ud. Men han er ikke kommet let til
det. Jeg ved ikke, om der kan findes andre guitarister, der kan opvise
magen til hans akkordspil. Men ligeså enestående er hans kreative sans.
Når han eksempelvis i Jobims Insensatez indfletter et andet
Jobim-motiv, Aguas de Marco, så er det ikke bare en underfundighed, men
det danner en kerne gennem hele improvisationsforløbet... Så bliver det slået fast med syvtommersøm. Den unge guitarist, bl.a. Svend asmussens tro musikalske følgesvend, Jacob Fischer er landets bedste jazzguitarist, når det er den gammeldags og udødelige swingmusik, der tages fat på.Nu blander han sig igen, Jacob Fischer. Her i fortrinligt samarbejde med den 30-årige violinist Kristian Jørgensen og den solide og effektive bassist Jesper Lundgaard.......Han er så elegant at det nærmest er væmmeligt og fylder så effektivt, så det næasten er for meget af det gode. Men han kan bare ikke lade være.. Lyt f.eks. til Oscar Petersons klassiker "Night Train" hvor Jacob Fischer leger sig totalt overlegen igennem det seks og et halt minut lange nummer Svenska recensioner :
JAN BACKENROTH i Skaraborgs Allehanda Fredag 5 december 2008 Jacob Fischer Trio Trots manga år som gitarrist med violinisten Svend Asmussen ar det har Jacob Fischers första riktiga soloskiva. Det är musik i samma anda som Asmussen, dvs aldre Orhangen inom jazzen. Det ar fina latar av Duke Ellington, Kurt Weill mfl. Men fem av de sjutton låtarna har Fischer komponerat. Gitarrspelet ar mjukt, behagligt och säkert. Han har ett lyhört komp bakom sig som följer med i varje nyans. På sex av låtarna finns Asmussen med som gäst. Denne man har energi och spelglädje som är lika intakt som alltid. Lyssna bara pa "Nature boy". En behaglig skiva som ger mer for varje lyssning. Det finns mycket att upptacka och för dom som inte upptäckt denne underbara gitarrist är det dags att lägga namnet Jacob Fischer pa minnet. |
om koncert
med Jacob Fischer trio i Copenhagen Jazzhouse
om koncert
med Allan Botschinsky Quintet
om Kristian Jørgensen Trio Secret Love