Anmeldelse af Thorbjørn Sjøgren i
Når man hører hvilken kombination af fordybelse og leg violinisten Kristian Jørgensen og guitaristen Jacob Fischer formidler i deres duosammenspil, kan jeg ikke lade være at tænke på hvor heldige vi er at de to ikke for længst har internationaliseret deres karrierer som f.eks. brødrene Doky har gjort det.
Mere end ti års hyppigt samarbejde undgår ikke at sætte sine spor med hensyn til indbyrdes fortrolighed, og jeg har sikkert sagt det før, men der er ingen vej uden om at gentage det: både individuelt og sammen er det de her præsterer af international klasse.
Ti stykker der på overfladen virker næsten forræderisk enkle og næsten henkastede, men som ved nærlytning viser sig at være fyldt med detaljer og underfundigheder: rytmisk, melodisk og dynamisk.
Hør hvordan Fischer kan gøre sit spil rytmisk bærende og harmonisk kompletterende på samme tid, hør Jørgensens nuancerige tone og hårfine afskygning, hør det umådeligt fintslebne og helt kammermusikalske fællesskab i 'Honeysuckle Rose' (som her virker så frisk som nogensinde) eller Billy Joels Just the Way You Are'.
Jeg er tættere end længe på at bruge udtrykket 'musikalsk telepati'. Og så er det fascinerende at bemærke hvordan de i sammenspillet igen og igen undgår det indlysende og foretrækker at udfordre og pirre hinanden.
Kristian Jørgensen - Jacob Fischer: Duets (MusicMecca 3035-2), 41:42 min.